Søg om deltagelse i næste Impact StartUp forløb, der begynder i januar 2020.

Kriterier

For at kunne deltage som social iværksætter skal du have et CVR-nummer, et socialt formål og have været i gang i 0-5 år. Kontakt os meget gerne, hvis du vil vide mere.

Hvem kan ansøge om deltage i acceleratorprogrammet til foråret 2021?

Målgruppen for forårets program er iværksættere, der arbejder med social impact enten for, med eller hos mennesker, der står i en socialt udsat position i vores samfund.

Hvis du kan sige ja til følgende, er du den rette til deltagelse:

  • Løser din startup et samfundsmæssigt problem?
  • Ønsker du at have muligheden for at vinde 50.000 kr.?
  • Ønsker du rådgivning, sparring og værktøjer til at skabe en kommercielt stærk virksomhed?
  • Søger du en impact investor eller finansiel partner?
  • Vil du gerne være en del af et voksende nordisk netværk af startups og investorer?
  • Kan og vil du sætte tid af til at deltage på alle aktiviteter tilknyttet acceleratorprogrammet med start 20. januar 2021.

De ti virksomheder i klynge 1 er:

SheWorks producerer miljøvenlige produkter som virksomhedsgaver, specialdesignede opgaver og interiør. SHEworks skaber arbejdspladser for indvandrerkvinder og producerer deres produkter af overskudsproduktion af tekstiler.

Auto Mobil er specialister i handicapbiler med både rådgivning om køb af handicapbil, ombygning af bil til handicapbil samt udlejning af handicapbiler på handidrive.dk.

Hero I/S står bag Hero App, der er et intelligent værktøj, der gør livet lettere for ordblinde. Hero bringer læselysten tilbage i hverdagen, fremmer læselysten og gør alle i stand til at læse, hvad de ønsker.

Hello Software står bag en app, der hjælper flygtninge og indvandrere til at forstå dansk lov, bureaukrati og kultur.

Cervello assisterer mindre og mellemstore kommuner med specialiseret og fleksibel neuro-rehabilitering, så borgere ramt af hjerneskade og deres pårørende, hurtigere kan komme tilbage til hverdagslivet.

TakeWasteaway er et nyt mad-brand baseret på madspild. Virksomheden genskaber delikatesser og frokostordninger igennem mad, der skulle have været smidt ud.

Elderlearn matcher ældre borgere med udlændinge, der er i gang med at lære dansk. Dette er med til at skabe trivsel, glæde og indhold for den ældre og forbedre integrationsmulighederne for udlændingen. Det er gratis for begge både ældre og udlændinge at deltage, da Elderlearn får økonomisk støtte af kommuner og fonde.

Nordic Praxis hjælper kunder med at forstå deres behov for læringspakker ved at flytte dem gennem en række forskellige læringsaktiviteter.

RePot vil erstatte den almene plastik-gropotte med en komposterbar RePot potte, som kan mindske gartneriernes plastikforbrug og CO2 udledning betydeligt.

Nabo Farm dyrker spirer, brøndkarse og hængende urter indenfor. Helt uden jord, pesticider og sollys. Og det gør de med en teknik, der får planterne til at vokse tre gange så hurtigt som normalt, og som minimerer vandforbruget med op til 90 procent.

Tilmeld her Søg Søg SØG