NORDISK SAMARBEJDE
I Danmark, Norge, Sverige og Finland kører vi simultane acceleratorforløb med fælles impact tema, og InvestorLab er ligeledes en fælles nordisk aktivitet.
Gennem InvestorLab hjælper vi både iværksættere og investorer – vi leverer et kvalificeret dealflow af sociale iværksættere, der alle har været igennem acceleratorprogrammet, og vi hjælper de sociale iværksættere med at komme tættere på kapital til vækst og øget impact.
Gennem Impact StartUp Nordic er det ambitionen at skabe en nordisk platform for fælles læring og erfaringsudveksling, ligesom vi ønsker at gøre en nordisk skalering mere tilgængelig for de sociale iværksættere, der indgår i acceleratorprogrammerne.
For at kunne skabe verdens stærkeste økosystem har vi brug for at få de strukturelle rammer og muligheder defineret og udviklet. I samarbejde med Nordic Innovation arbejder vi derfor på nordisk plan på at skabe den bedste arena, hvor iværksættere og investorer kan mødes. Vi arbejder på at få de nordiske kommuner til at agere samarbejdspartnere for de sociale iværksættere og videndele på tværs af landegrænser, og vi arbejder på at få en fælles nomenklatur og måle- og styringsparametre ift. at kunne opgøre og kapitalisere den samfundsværdi, sociale iværksættere skaber.
Partnere på Impact StartUp programmerne: Ferd, Klaveness, Wilstar, Prosper, Arvolitto, Nordic Innovation og Industriens Fond.
Besøg den nordiske Impact StartUp hjemmeside her.