Mød Impactly
Hvordan kan sociale investeringer reducere ensomhed?
Mød Johan Dubert, direktør i Impactly, når han bl.a. debatterer, hvordan vi skal bekæmpe folkesygdomme som ensomhed, hvis vi er blinde over for den effekt og værdi, vores indsatser skaber for unge og ældre. Han vil, bl.a. sammen med Jannik Tharben Buchholz, ledende partner i Den Sociale Kapitalfond Effekt, diskutere, hvordan social værdisætning, den sociale investeringstankegang og måling af varme data kan medvirke til at træffe de rigtige beslutninger og prioritere ressourcerne mest hensigtsmæssigt – og dermed være en af nøglerne til at knække kurven for ensomhed og mistrivsel.
Sted: H9 – Dansk Crowdfunding Forening
Tid: Torsdag, d. 16. juni, kl. 13-13.45
Giver det afkast at investere i ældreplejen?
Johan Dubert, Impactly, kan også træffes senere på dagen, når han debatterer hvordan investeringer i øget livskvalitet og mere omsorg for ældre kan forbedre offentlige budgetter. I denne paneldebat diskuteres de personlige og økonomiske potentialer, der ligger i at investere i en værdig ældrepleje.
Sted: H9 – Dansk Crowdfunding Forening
Tid: Torsdag, d. 16. juni, kl. 14-14.45
Kan investeringer i trivsel for unge betale sig?
Kan varme data hjælpe unge på kanten af samfundet i retning af uddannelse og øget livsmestring? Her vil der diskuteres om unge på kanten, forebyggende indsatser, der øger trivsel og livsmestring, og som imødekommer udsathed og social arv med fokus på at at sikre et stærkere uddannelsesniveau og tilhørsforhold til samfundet og arbejdsmarkedet.
Sted: H9 – Dansk Crowdfunding Forening
Tid: Fredag, d. 17. juni, kl. 14-14.45
Mød GDV Tchnology – Careturner og Elderlearn
Forretning der skaber forandring
Mød bl.a. GDV Technology – Careturner og Elderlearn, når de til et event, afholdt af Mandag Morgen og Altinget, fortæller, hvordan deres produkt både skaber fortjeneste og forandring samt diskuterer udfordringen ved at være en værdibaseret virksomhed. For hvordan skaber man en forretning, der både er økonomisk bæredygtig, samtidig med at den skaber forandring enten socialt eller miljømæssigt? Og hvordan dokumenterer man denne forandring, så den er attraktiv for investorer og andre interessenter?
Sted: Ved Grønbechs Hotel. N5 – Altinget – Vinklen
Tid: Lørdag d. 17. juni kl. 9-9.45
Mød Den Sociale Kapitalfond
Kom og hør vores debatter om social impact investeringer, deres rolle i fremtidens velfærdssystem samt hør vores ledende partners bud på, hvilke impact trends vi kan ane i horisonten.
Ti vilde impact trends
Et underholdende event med øl, most og breezers, hvor vi bl.a. kommer med bud på, hvilke impact trends aner vi i horisonten og diskutere hvilke bevægelser, vi kan selv skabe i arbejdet med at udnytte muligheder og overkomme udfordringer for sociale impact investeringer. Og så er publikum mere end velkomne til at give deres bud.
Sted: J4 – Kvalitet i sociale velfærdsløsninger, Kæmpestranden
Tid: Torsdag d. 16. juni, kl. 18.00-19.30.
Hør om vores bud på ti vilde impact trends fra sidste år her: 10 social impact investing trends i 2021 | Den Sociale Kapitalfond
Hvordan kan impact investeringer være et instrument til bedre velfærd?
En debat om, hvilken rolle impact investeringer spiller i fremtidens velfærd samt deres potentiale for at opnå grønne og sociale mål. Kom og diskuter, hvordan vi i højere grad får dem i spil, hvem der skal drive det, og om man må tjene penge på at investere socialt eller grønt.
Sted: J4 – Kvalitet i sociale velfærdsløsninger, Kæmpestranden
Tid: Fredag d. 17. juni, kl. 11.00-11.45
Hvordan løfter vi velfærden med sociale effektinvesteringer?
Den demografiske udvikling og kompleksiteten i en række velfærdsproblemer gør, at vi fremover bør tænke velfærden anderledes. Dette er en debat sammen Den Sociale Investeringsfond, hvor omdrejningspunktet er ideer og konkrete forslag til, hvordan sociale effektinvesteringer kan indgå i fremtidens løsninger for bedre velfærd.
Sted: J4 – Kvalitet i sociale velfærdsløsninger, Kæmpestranden
Tid: Fredag d. 17. juni, kl. 17.00 – 17.45